Med hjælp fra Visumansøgning.dk har Byens Bilpleje det seneste år ansat 20 specialiserede autolakerere fra Filippinerne – og yderligere 22 er på vej.
Byens Bilpleje, en landsdækkende bilplejekæde for både virksomheder og private, har gennem mange år mærket bilbranchens mangel på specialiseret arbejdskraft. Derfor har virksomheden – som så mange andre – været nødt til at kigge ud over Danmarks grænser efter nye kolleger.
I dag beskæftiger virksomheden 450 medarbejdere – heraf 200 med udenlandsk baggrund. International rekruttering er således ikke en midlertidig løsning, men en integreret del af forretningen. Udfordringer med blandt andet fastholdelse af udenlandske medarbejdere har dog betydet, at rekrutteringsstrategien har måttet justeres undervejs.
DENNIS ODGAARD, CEO, BYENS BILPLEJE
"Når vi vælger en samarbejdspartner som Visumansøgning.dk, handler det både om at frigive interne ressourcer til en meget tung opgave – men i lige så høj grad om at minimere risikoen for fejl, der kan forsinke processen."
Byens Bilpleje har tidligere rekrutteret arbejdskraft fra østeuropæiske lande. Modellen dækkede på kort sigt behovet for hænder, men erfaringerne viste, at fastholdelsen over længere tid var udfordret. Ledelsen traf derfor en bevidst beslutning om at ændre kurs.
"Vores mål var at udvikle en mere bæredygtig og langsigtet international rekrutteringsmodel – én der både sikrer faglig kvalitet, stærkere integration og højere fastholdelse," forklarer Dennis Odgaard, CEO hos Byens Bilpleje.
Valget faldt på Filippinerne.
Engelsk som andet modersmål, høj faglighed og kulturel åbenhed gjorde landet til et strategisk match. Virksomheden er så tilfreds med den første gruppe på 20 filippinske medarbejdere, at de nu planlægger at søge arbejdstilladelse til yderligere 22.
Det værst tænkelige scenarie for Byens Bilpleje var at stå med en eller flere afviste arbejdstilladelser til medarbejdere, som allerede var lovet ansættelse.
Ifølge Dennis Odgaard var virksomheden meget bevidst om den kompleksitet, der er forbundet med at ansøge om arbejdstilladelse til Danmark.
"Processen kræver, at man kan navigere på tværs af tre forskellige lovgivninger: EU-lovgivning, dansk lovgivning og de filippinske myndigheders regler, herunder det såkaldte Red Ribbon-regelsæt. Det er uhyre komplekst og slet ikke noget, vi har tid eller mulighed for at sætte os ind i," forklarer Dennis.
"Når vi vælger en samarbejdspartner som Visumansøgning.dk, handler det både om at frigive interne ressourcer til en meget tung opgave – men i lige så høj grad om at minimere risikoen for fejl, der kan forsinke processen," fortsætter han.
Hvis dokumenterne, der er indsendt til SIRI giver anledning til supplerende spørgsmål, forlænges sagsbehandlingstiden, og ansøgningen kan i værste fald afvises. I så fald falder ansættelsen til jorden.
Allerede i den indledende fase af rekrutteringen involverede Byens Bilpleje Visumansøgning.dk. Det viste sig at være afgørende for det videre forløb. Den tidlige involvering sikrede en struktureret proces uden unødige tilbageløb.
"Visumansøgning.dk havde helt fra start en klar og meget grundig proces for, hvilke dokumenter vi skulle fremskaffe, og hvordan vi skulle imødekomme myndighedernes krav. Det var tydeligt at mærke, at de havde stor erfaring – både med lovgivningen og med arbejdsgangene hos SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration). Det var virkelig trygt," fortæller Dennis.
Visumansøgning.dk har håndteret alle arbejdstilladelser fra start til slut i en struktureret og effektiv proces. Det har gjort det muligt for Byens Bilpleje at fokusere på andre tidskrævende onboarding-opgaver som fly, bolig og forsikringer.
Det, der adskiller Byens Bilpleje fra den gængse måde at tænke international arbejdskraft på, er deres langsigtede perspektiv og helstøbte koncept.
De nye filippinske medarbejdere ankommer bl.a. til Danmark som makkerpar - to og to - for at sikre deres trivsel fra dag ét. Når de så har været i landet i en periode, er faldet til og alle parter er enige om, at de ønsker et varigt ansættelsesforhold, arbejder Byens Bilpleje målrettet på at kunne samle samlever eller ægtefæller og børn i Danmark.
Ambitionen er, at ægtefællen finder beskæftigelse hos Byens Bilpleje, fx inden for klargøring, rengøring eller andre funktioner. Det skaber tryghed, øger fastholdelsen og understøtter permanent integration i det danske arbejdsmarked.
International rekruttering bliver dermed ikke blot en bemandingsløsning – men en socialt ansvarlig og strategisk model for Byens Bilpleje.
Når Dennis Odgaard ser tilbage på det forløb, der har sikret Byens Bilplejes vækst, fremhæver han flere afgørende faktorer.
Byens Bilpleje er Fast Track-certificeret, hvilket har accelereret arbejdstilladelsesprocesserne markant. Det er en væsentlig årsag til, at processen er forløbet så smidigt. En anden er virksomhedens veletablerede og agile HR-funktion, som spiller en central rolle i hele processen.