Generelt om visumansøgning til Vietnam

BEHANDLINGSTID FOR VISUM TIL VIETNAM:

NORMAL:  4 dage.

EKSPRESS: 1 dag.

Du skal bruge et visum til Vietnam hvis dit ophold er længere end 15 dage.

Det hjælper vi gerne med, og her sørger vi både for udfyldning af alle officielle dokumenter, hjælp til indsamling af dokumenter, behandling af visum samt direkte levering til den ønskede adresse.

Vær opmærksom på at der kun udstedes visumfrie ophold til danske statsborgere som skal på turistrejse, så hvis du skal rejse til Vietnam i forbindelse med forretning skal du ansøge om et visum til Vietnam uanset længde på opholdet.

Vietnam stiller 3 krav til danske statsborgere, for at kunne udstede et visumfrie ophold på 15 dage, ved indrejsen.

Krav til visumfrit ophold

  • Originalt pas men mindst 6 måneders gyldighed udover opholdet, og mindst 2 frie side til visum
  • Gyldige tur/retur billetter der viser en afrejsedag indenfor 15 dage fra indrejsedagen.
  • Der skal min. Være gået 30 dage fra sidste udrejsedato fra Vietnam

Ophold over 15 dage

Hvis opholdet overstiger en periode på 15 dage, har danske statsborgere visumpligt og derfor skal der ansøges om et visum til Vietnam på den vietnamesiske ambassade før afrejse.

Man skal være opmærksom på, at det kun er sjældent at der udstedes visum til Vietnam ved ankomst, det er derfor vigtigt at søge sit visum inden afrejse. Konsekvensen kan være nægtet indrejse og hjemsendelse.

Yderligere, skal der også søges et visum til Vietnam inden afrejse, hvis der inden afrejsen ikke er købt en billet til et andet land fra Vietnam, eller returbillet tilbage til DK.

Visum til Vietnam for børn & unge

Når du skal rejse til Vietnam, skal du være opmærksom på at alle børn og unge skal have deres eget pas samt visum til indrejsen.

Uanset alder gælder den samme pris for et visum til et barn, såvel som til voksne.

Fremmed- eller flygtningepas

Hvis du har et fremmed- eller dansk flygtningepas, skal du være opmærksom på at behandlingstiden kan være længere og vi anbefaler at du ansøger min. 90 dage før din afrejse.

Vaccine

Ved rejse til Vietnam anbefales det at du bliver vaccineret, og der er forskellige behov for vacciner alt efter hvor lang en periode du vil opholde dig i Vietnam.

Vi anbefaler derfor at du undersøger hvilke vacciner du mangler, for at være godt beskyttet under din rejse.

Det anbefales at du som minimum vaccineres mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe, samt kontakter din læge angående vaccine mod malaria.

Er opholdet over en længere tid, bør du også vaccineres mod Hepatitis B og Japansk Hjernebetændelse.

Hvis dit ophold skal være længerevarende, eller er rejsen af særlig art med mulighed for intens smitteudsættelse, kan det være relevant at supplere med vaccinationer mod Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.

Læs eventuelt mere om vores vejledning for vaccination ved udlandsrejse her.