Generelt om visumansøgning til Irak

Hvis du som dansk statsborger ønsker at rejse til Irak, har du visumpligt.

Vi udbyder desværre ingen turistvisum til Irak, men hvis du har behov for et forretningsvisum kan du kontakte os og så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig videre med din ansøgning.

Forretningsvisum

Betingelsen for at kunne ansøge om et forretningsvisum, er en officiel invitation og det er vigtigt at du har anskaffet den før du begynder at ansøge om dit forretningsvisum.

Hvis du ikke er i besiddelse af den officielle invitation inden du påbegynder ansøgningsprocessen vil din ansøgning blive afvist uden videre behandling.